Gratis Fragt

ved køb over kr. 800,-

Gratis Fragt

På ordrer over kr. 800,-
J

Returret

14 dages returret

Sikker betaling

100% Sikker betaling

Vi leverer den mest eksklusive vin og spiritus til de danske hjem.

Hurtig og sikker levering med de bedste tilbud.

14 Dages Returret på varerne.

Regnet fra den dag de modtages

Gratis Fragt

Ved Køb Over 800,-

Læs mere om:

Forskellen mellem bourbon og whisky

Mange er usikre på forskellen bourbon og whisky. Forvirringen skyldes, at bourbon er en form for whisky, men det er ikke alt whisky, som kan kaldes bourbon.
Whisky er en bredere betegnelse for en række alkoholiske drikkevarer. Den kan være destilleret med byg, rug, hvede eller majs, og der er mange forskellige klasser af whisky i verden. De første faser af produktionen minder om ølproduktion, men den indeholder ikke humle.
Det er et krav for whisky, at den har en alkoholprocent på 40% og er mindst tre år gammel. Derudover skal den lagres i egefade. Whisky fremstilles i hele verden, men det er især den irske og skotske whisky, som er kendt i resten af verden, mens bourbon er en fællesbetegnelse for amerikansk whisky.
Ægte bourbon er opkaldt efter Kentucky Bourbon Country, hvor det er blevet fremstillet i tre århundrede. Dette har gjort det til ét af de mest karakteristiske amerikanske produkter, og bourbon er en velkendt type af destilleret spiritus, som nydes i mange lande verden over.
En ægte bourbon skal overholde en række krav for at få sit navn, hvilket sikrer den karakteristiske smag. Disse krav dikterer både indholdet, destilleringen og fermenteringen. Blandingen skal således indeholde minimum 51 procent majs, og den skal destilleres, så der er 80 procent alkohol i forhold til den totale volumen. Sidst, men ikke mindst, er det et krav, at den fermenteres i forkullede og nye egetræsfade. Her bidrager de forkullede egetræsfade med en karakteristisk røget smag.
Der er ingen minimumskrav for alderen på en bourbon, men den skal være lagret i minimum 2 år for at kaldes en Straight Bourbon.

Hvordan smager man på mousserende vine?

Vinsmagning er blevet mere og mere populært, og mousserende vine er blot én af de mange forskellige typer af vin. Smagning på mousserende vin kan være spændende – uanset om du er vinkender eller ej. Du skal blot nyde mousserende vine, og så vil du kunne nyde oplevelsen.
For at få den optimale oplevelse, er det vigtigt, at den mousserende vin har den rette temperatur. Det er optimalt, hvis den mousserende vin har en temperatur på 7-9 °C. Prestige champagner bør dog være et par grader varmere.
Det visuelle er altid en vigtig faktor under en vinsmagning, og det gælder også ved mousserende vine. Det er dog ikke vinens farve, som er mest interessant, men derimod boblerne. En god mousserende vin bør have små bobler, og de bør stige mod overfladen i små, organiserede kæder. Det er også vigtigt, at boblerne er diskrete. De bør ikke eksplodere i munden, som hvis du drak en sodavand.
Boblerne er en vigtig del af den mousserende vin, og de hjælper med at frigive vinens aroma, så du behøver ikke hvirvle vinen i glasset. Generelt er mousserende lidt mindre aromatiske end andre vine, men du kan stadig få meget ud af vinens aroma.
Der er interessant at smage på mousserende vin, og man oplever virkelig, at vinen kommer til live, når den rammer ganen. Man kan almindeligvis mærke sødmen på spidsen af tungen, mens vinens syre giver struktur og kan mærkes på det bagerste af tungen. Når du smager på vinen, bør du især lede efter noter af frugter, fløde og vanilje, som vil være en del af de første smagsindtryk. Derefter kan du forsøge at finde indtryk at gær, kiks og nødder, som ofte optræder i mousserende vine. Det er desuden værd at bemærke, at mousserende vine indeholder meget lidt garvesyre, hvilket giver dem en blød og næsten cremet konsistens.

Mousserende vin og champagne

En mousserende vin er i virkeligheden blot en hvidvin, hvor der er tilføjet kuldioxid, så vinen indeholder bobler. Dette giver den mousserende effekt, hvilket hjælper med at frigive vinens aroma og får vinen til at komme til live, når den rammer ganen. Kuldioxiden i en mousserende vin kan stamme fra to forskellige processor – enten er den tilsat, eller også er den opstået ved naturlig gæring.
Champagne er den mest velkendte form for mousserende vin. Den har fået sit navn, fordi den stammer fra Champagne, som er en region i Frankrig. Det er et krav, at champagne er lavet af druer fra denne regioner, og derudover skal den også fremstilles ved hjælp af den traditionelle og naturlige gæringsmetode. Champagne er den mest eksklusive mousserende vin, men den er bestemt ikke den eneste gode, mousserende vin på markedet. Espumante er en vidunderlig vin, som produceres i Portugal, i Spanien producers Cava, Italien kan bidrage med Asti, mens Sydafrika fremstiller Cap Classique.
Der er stor variation i mousserende vine, og derfor er der et par begreber, som du bør have styr på, når det gælder mousserende vine:
Extra Brut eller Brut Sauvage er en mousserende vin, som overhovedet ikke er sød, og derudover er den tør.
Brut er ikke nær tør som Extra Brut, men den er stadig ikke sød.
Ekstra tør er medium i tørhed, og den er samtidig en smule sødere end Brut.
Sec er en slags champagne, som er lidt sød og ikke specielt tør.
Doux er den sødeste form for mousserende vin.
Der er mange mousserende vine, og det kan kræve et par forsøg at finde én, som du er vild med. De ovenstående begreber kan hjælpe dig med at finde den rette mousserende vin, men det er også vigtigt at være opmærksom på, at din smag kan ændre sig med tiden, så vær ikke bange for at prøve nye vine.